Gratis uddrag: Yoga mod hovedpine og migræne

karen pallisgaard mexico
Min lærer Shane og os, de nyudklækkede yogier, i Mexico for snart ti år siden.

Det var duknakket og med en følelse af skam, at jeg foran de andre yogaelever måtte meddele, at jeg ikke kunne deltage i dagens undervisning. Vi var netop ankommet og sad i rundkreds på en varm strand i Mexico og skulle i gang med at uddanne os som yogalærere. Smidige, smukke, stærke og bevidste mennesker fra flere steder i verden var samlet her. Og så var der mig. Hende den blege dansker, svagpisseren, der sad helt krøllet sammen med en kvalme så tyk, at den udstoppede min hals indefra, mens det dunkede i venstre side af hovedet. Jeg havde ondt i øjnene, så jeg gemte mig bag solbriller og solhat og lignede i bedste fald en ulykkelig, lyssky Michael Jackson-karikatur. Det var mig … ikke særlig yoga-agtig!

Eller hvad?!

Min lærer Shane så på mig.  Det føltes som om, han så igennem mig. Han begyndte at rulle yogafilosofien ud.  Forklarede forskellen på lidelse og smerte. Smerte er et menneskeligt vilkår, som er os alle forundt. Det er ikke til diskussion. Smerte er fysisk eller psykisk, hip som hap, tror jeg, yogalæreren mente. Under alle omstændigheder er det en kropslig sensation, en følelse, som vi mærker og reagerer på. Lidelse er så de tanker, vi tillægger, de mærkater, vi klistrer på smerten, når sindet begynder at råbe højt med modstand og bekymring. Hjernen forsøger at kategorisere den smerte, vi føler, og vi begynder at digte historier og dømme smerten forkert. Såsom når man skammer sig og dømmer, at man er svag, ikke-yogi-agtig, bleg, krøllet, ulykkelig, pinlig – et offer for sin uretfærdige, ulidelige situation og smerte på en strand i Mexico. Når man har modstand på virkeligheden, som den er. Vi render alle rundt med forestillinger om, hvordan tingene skal være, og hvordan de skal føles, og når det så ikke bliver sådan, så har vi balladen.

Jeg ved ikke, hvordan vi som menneskehed har fået den opfattelse, at al smerte skal undgås, og at vi skal stræbe efter kun at føle ”gode” ting. Det er ikke sådan, livet er. Både-og giver den samlede, hele oplevelse af det at være menneske.

Min lærer sagde, at lidelse opstår, når vi ikke accepterer tingene, som de er. Vi er nødt til at overgive os til og aligne os med virkeligheden – flow with it, accept it, love it, sagde han – nuvel, han var jo yogamand.

Love it! Som om. Jeg skulle eller kunne eddermandme ikke elske den her smerte i mit hoved. Jeg hadede den. Den begrænsede mig og gjorde mig træt og i sygt dårligt humør. Så begyndte den kære yogalærer at fortælle mig, at vi kun kan forløse smerte gennem accept og kærlig opmærksomhed.

Og painkillers, tilføjede jeg.

Ja, det er klart, sagde han; der skal medicinsk behandling til, hvis smerten er uudholdelig og ødelægger den, der oplever den.

Uanset hvad, tilføjede han, så vil yogaen lære os, at alt er midlertidigt. Intet er statisk, alt forandrer sig. Vores hovedpine, vores kroppe, vores følelser, alt. Og det, som yogaen så minder os om, er, at vi ikke er vores følelser. Vi er ikke vores smerte. Og vi er slet, slet ikke vores lidelse. At kende forskel på lidelse og smerte kræver en høj bevidsthed, og det er den, vi træner gennem meditation og yoga. Det handler om at være med og rumme det, der er. Uanset, hvad det er.

Må jeg prøve noget med dig, spurgte han.

Ja, svarede jeg – ivrig efter at fremstå modig og fresh, så jeg overgav mig.

Han begyndte at guide mig ind i meditation. Han bad mig fokusere dybt på min hovedpine, og så begyndte han at stille spørgsmål:

Hvilken farve har din hovedpine?

Den er sort, svarede jeg.

Hvad form har den?

Den er på størrelse med en stor, tung støbejernspande.

Hvor sidder den?
Den udfylder hele mit hoved og presser kraniet indefra.

Hvad sker der, hvis du trækker vejret ind i den?
Det har jeg ikke lyst til.

Hvorfor ikke?
Fordi det er ubehageligt.

Hvorfor er det ubehageligt?
Det gør ondt.

Og hvad så?
Jeg kan ikke lide, når noget er ubehageligt. Det begrænser mig. Jeg bliver bange. Jeg hader min hovedpine.

Nu vil jeg bede dig lege med. Prøv, trods din lidelse, at trække vejret ind, der hvor du mærker smerten.

Det gjorde jeg.

Hvad tror du, din hovedpine ville sige til dig, hvis den kunne snakke?
Det ved jeg sgu ikke?!!!!

Jeg fik modstand på hans gakkede spørgsmål.

– Helt okay, fortsæt med at trække vejret ind, der hvor du mærker smerten.

Det gjorde jeg.  Jeg begyndte at græde.
Ikke på den dårlige måde.  På en forløsende måde. Jeg sad der i cirkel og tudede foran alle de stærke og strålende med min dumme hovedpine. Jeg mærkede nu, at smerten havde flyttet sig. Den fyldte ikke længere det hele som en stegepande. Nu var den mere som en let og lys Margretheskål (sorry, jeg ved ikke, hvad der sker for, at jeg visualiserer i køkkenelementer).

Alt forandrer sig. Jeg begyndte at få medfølelse med min hovedpine.

– Den siger, at den bare gerne vil ses. Den vil gerne slappe af. JEG vil gerne slappe af, sagde jeg højt.

Det lyder måske åbenlyst, men det var virkelig en åbenbaring for mig. Min lærer fortsatte med sine spørgsmål og guidede mig igennem. Da jeg åbnede øjnene igen, blev jeg mødt af de andres øjne, mange fyldt med tårer. Pludselig følte jeg mig som den stærke yogi, fordi jeg havde haft mod til vise min svaghed og overgive mig totalt til yoga(læreren).

Og hovedpinen – den var ikke væk, med den var mindre. Yogalæreren sagde, at man kan reducere smerte med op mod 80-90 procent når man tillader den, accepterer den, anerkender den og rummer den. Alt det, man (jeg i hvert fald) har modstand på, når man møder ubehag. Noget, jeg kæmper imod for at undgå. Ironisk nok var det denne kærlige opmærksomhed, som netop mindskede smerte og lidelse – jeg skulle droppe kampen, trække vejret og se min hovedpines budskab i øjnene.

Dette var et skelsættende øjeblik for mig. Jeg opdagede, hvad mit eget sind kunne. Jeg opdagede, at det er okay at være ”svag”, at det er menneskeligt, at alle følelser har en berettigelse og gør mindre ondt, når de bliver rummet. Og så blev jeg bekræftet i, at yoga er meget mere, end det, der foregår på yogamåtten. Og det er, hvad jeg kalder hverdagsyoga.

Noget tid efter, at jeg var kommet hjem fra Mexico, lå jeg i tandlægestolen med lys i hovedet og munden fuld af fremmede fingre og metalinstrumenter.

Hold da op, du skærer tænder, hva’?, sagde tandlægen.

Øhhh, gaj (“nej”, udtalt med åben mund og en halv knytnæve i kæften), svarede jeg skråsikkert. Har aldrig bemærket, at jeg skulle skære tænder.

Du gør det måske kun om natten, så. Lider du af hovedpiner, fortsatte den hvide kittel.

Jeg nikkede. Især i forbindelse med min menstratuation har jeg gennem mange år haft så heftige smerter og kvalme, at jeg nærmest ikke kunne fungere. Det handlede om hormoner og hormonelle ubalancer, vidste jeg.

Tandlægen forklarede mig endvidere, hvordan det at skære tænder kunne forværre min hovedpine. Det giver spændinger i kæben, og spændinger i kæben forplanter sig til hovedet, ryggen, lænden og hos nogle endda helt ned til fødderne.

En bideskinne kunne jeg få. Fedt, så blev man damen med bideskinne. Tandlægen nævnte også, at kropsscanning og åndedrætstræning kunne være et godt supplement.

Jeg satte mig for at undersøge, hvorfor jeg skar tænder, og hvad jeg kunne gøre for at mindske mine hovedpinesmerter, andet end at poppe de sædvanlige smertestillende. Jeg startede med at målrette min yogapraksis mod afspænding af hoved, kæber, nakke og skuldre.

Smerte & stresshåndtering

I dag kender vi i Vesten typisk yoga som den halvanden time med fysiske stræk- og bøjsekvenser, hvor vi trækker vejret ind og ud gennem næsen og går opmuntrede, afslappede og lidt mere afspændte fra klassen.

For flere tusinde år siden var wellness og stresshåndtering nok ikke øverst på indernes dagsorden. De brugte de fysiske øvelser, asanas, til at rense og vedligeholde kroppen og forberede den på at spendere en masse timer siddende i meditation.

Mange bruger yoga og meditation til at balancere en alt for travl hverdag. Det er mit indtryk, at mange starter til yoga på grund af smerte i kroppen eller i livet. Jeg har mødt folk, der er kommet med alt fra piskesmæld til løbeskader over stress og angst. Smerten er motivationen, og yoga er (håbet om) midlet, der skal lette vores lidelser.

Spændinger manifesterer sig på mange måder – rent kropsligt ved alt, lige fra hovedpiner til myoser: at det gør ondt eller strækker eller klemmer eller spænder et sted i kroppen, at åndedrættet er ude af balance, at man bider negle, piller sig konstant i håret, vipper benet op og ned, taler hurtigt, kæderyger eller bliver hurtigt hidsig og opfarende og altid har fuld fart på – eller måske får migræne. Spænding og afspænding foregår på flere niveauer i krop, hjerne og psyke. Kropsligt kan hovedpiner føre til ubehagelige muskelspændinger og vice versa. Mentalt sætter undertrykte følelser og stress sig også i kroppen som spændinger og smerter og sygdomme. Og kroppen råber højere og højere, indtil vi begynder at lytte. Det er netop noget af det, yoga kan hjælpe os med: at lytte til og kommunikere med vores fantastiske krop.

Mine år med yoga har givet mig en helt enorm tillid til min krop og til yoga; at den griber mig, passer på mig, hjælper, balancerer, opmuntrer og lindrer. Den lindrer ikke alt, selvfølgelig ikke, men så guider den min opmærksomhed i retning af, at der noget, jeg skal kigge nærmere på eller have hjælp til.

Yoga giver ingen garantier og lover ikke noget. Yoga er ikke magi. Men det kan føles magisk, når du mærker friheden i at bevæge dig, undersøge dig selv og din krop og se de ting i øjnene, som ikke fungerer for dig. Min ambition er bare at guide dig i gang og gøre yoga hverdagsvenlig, så du opdager, at den er lettilgængelig som en lækker lille hjælper til at udforske, udvikle, udtrykke og udfolde dig selv – og forhåbentlig lette dine hovedsmerter.

Selvom årsagen til migræne stadig er ukendt, så ved vi, at det hænger sammen med nervesystemet. Og hurra, for her har yoga noget på hjerte:  Det både toner og beroliger nervesystemet, trigger den såkaldte afspændingsrefleks, giver bedre blodgennemstrømning i hele kroppen og giver således også bedre iltning af hjernen og kroppens celler. Derudover er yoga med til at forbedre kropsholdning, reducere stress, opløse spændinger og smiddiggøre stramme muskler. Alt sammen noget, der kan være med til at lette hovedpine og migræne.

Medicinfri eller migrænefri med yoga

En meget erfaren herre, når det kommer til migræne og yoga, er svenske Per Söder. Han led af migræne i 40 år og har kureret sig selv med yoga, siger han. Siden 2004 har han arbejdet som foredragsholder, forfatter og underviser i medicinsk yoga. Det er en yogaform, der bygger på kundaliniyoga, men anvendt med terapeutisk formål. Siden 2010 har medicinsk yoga (også kaldet Mediyoga) været tilbudt på svenske sygehuse og er i dag udbredt i den svenske behandlingssektor. Per Söder har i dette medicinske yogaregi udviklet såkaldt Migränyoga (migræneyoga). Det er ikke en decideret yogaform, men et terapeutisk sæt af bestemte øvelser, åndedrætsteknikker og meditationer mod hovedsmerter. Det består af øvelser, der reducerer spændinger i ryg, skulderbad, nakke og kæber, øger blodtilstrømning til hjernen og balancerer åndedrættet.

“Yogaen kan have meget stor indflydelse på forskellige planer. Jeg tror, at meget migræne handler om syrebrist i hjernen. Al yoga forbedrer cirkulationen af blod til hjernen og reducerer spændinger. Rent grundlæggende sænker yoga stressniveauet, og det i sig selv kan være migrænelindrende. Derudover optræner eleverne et meget bedre åndedræt, som også føre til mindre hovedpine,” siger Per Söder.

Spørgsmålet er så: Kan man blive medicinfri eller sågar migrænefri med yoga?

“Ja, en del klienter stopper helt med medcinen og bruger i stedet yogaøvelserne som behandlingsmetode. Jeg selv og en hel del af mine elever lever migrænefrie liv. En del får tilbagefald, hvis de stopper med yogaen,” siger Söder, der understreger, at det er daglig yogapraksis, der hjælper. 15-25 minutter hver dag.”


En vej til et liv med mindre lidelse

Nu ville jeg elske at kunne skrive, at jeg efter min åbenbaring i Mexico og min daglige yogapraksis siden da har været helt og aldeles hovedpinesmertefri. Sådan er det desværre ikke helt, men meget har alligevel ændret sig.

Jeg blev udstyret med en bideskinne (det er omtrent lige så sexet som at sove med cykelhjelm) og begyndte at målrette min yogapraksis mod spændinger i hoved, nakke, skyldre og ryg. Og det lettede. Efter et par måneder havde jeg stort set ikke hovedpine længere. Til gengæld måtte jeg også erkende, at yoga, ligesom medicin, ikke fjerner årsagen. Men yoga gjorde mig til gengæld så bevidst, at jeg begyndte at blive opmærksom på nogle af årsagerne. I mit tilfælde bundede mine spændinger i stress og undertrykt frustration og et udpræget pleasergen (jeg er ikke stolt af det, men det er nu engang sandheden), der har sine rødder i et gammelt traume fra teenagetiden. Derudover drønede jeg rundt i overhalingsbanen med en masse forestillinger og forventninger til mig selv om, at jeg skulle kunne klare alting selv, opretholde kontrol og ikke være svag.

Fordi meditation og yoga højnede min opmærksomheds- og observationsevne opdagede jeg pludselig i tide og utide, hvordan jeg bed kæberne og tænderne hårdt sammen, når jeg følte mig uretfærdigt behandlet, når jeg havde for mange opgaver på min to-do-liste, pleasede for meget, eller når jeg havde skænderier med min kæreste. Yoga alene kan ikke ”kurere” min menstruationshovedpine – der har jeg også måttet pudse min brille og kigge nærmere på den mad, jeg indtager, og de spande med kaffe, jeg længe har marineret mit system i hver dag.

Til dette fik jeg god hjælp af ernæringsekspert Nanna Stigel, som over 8-10 uger stort set har hjulpet mig med at eliminere den tilbagevendende, månedlige smerte.  Få hendes bedste tips i min bog Hverdagsyoga mod hovedpine og migræne.

Derudover har yoga givet mig et mentalt skifte, sådan at jeg faktisk nu kan takke (jo sgu!) hovedpinen, når den melder sig. For jeg ser den som et tegn på det, jeg selv nemt glemmer, nemlig at jeg skal sænke tempoet, forventningerne, to-dolisterne og pleje mig selv lidt ekstra.

Dermed ikke sagt, at jeg aldrig får hovedpine mere, selvfølgelig ikke, jeg er jo et menneske. Men den er mindre slem og mere sjælden, fordi jeg er blevet mere afspændt og bevidst om, hvad der trigger den, og hvordan jeg undgår det.  Alting starter jo med bevidsthed, og bare det, at jeg begyndte at kunne se mine mønstre, hjalp mig til at opløse dem. Men det tager tid.

Min strategi er at tage mine følelser med på yogamåtten, som min lærer lærte mig det i sin tid i Mexico. De gode som de frustrerende – de er alle lige værdige – og bruge min praksis til at løsne op, mentalt som fysisk. Som selvsamme lærer engang sagde til mig: Stretch your body, stretch your mind.

Men dette er min strategi. Der er ingen facitliste, og jeg kommer aldrig til at påstå, at hvad der virker for mig, virker for dig. Men det skader selvfølgelig aldrig at prøve. Yoga er netop erfaringsbaseret. Uanset hvad, kræver yoga disciplin og dedikation, hvis det skal hjælpe.  Du kan naturligvis desværre ikke bare læse dig til de gode effekter. Du må selv prøve 😉 ‘

Og hvis du læser med i morgen her på bloggen, så deler jeg nogle af mine favoritøvelser til formålet!

Do your practice and all is coming” ~ Sri K Patthabi Jois

Teksten her er et sammenredigeret uddrag af min bog Hverdagsyoga mod hovedpine og migræne. Bogen indeholder blandt andet forskning, viden, ekspertinterview, eksperternes bedste kost – og livsstilstips og selvfølgelig masser af yoga, åndedræts og meditationsøvelser mod spændinger og smerter. Læs mere om bogen her

Tags: , , ,

Relaterede artikler

Forrige indlæg Næste indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0 shares

Følg også med her

Få inspiration i din inbox