Langsom Livsstil

karen pallisgaard, langsom livsstil

Glem alt om quick-fix – her får du det ultimative slow-fix. Langsom Livsstil er et opgør med travlhedens tyranni, der handler om at nyde timerne og minutterne i stedet for blot at måle dem i effektivitet og produktiviet. Kvalitet frem for kvantitet.

Et liv, hvor vi er reelt tilstede. Det giver mindre stress, mere kvalitetstid og bedre livskvalitet. Når vi genlærer kunsten at få ro på vil det påvirke vores krop, sind, arbejdsliv, og familieliv positivt. Det er en livsfilosofi om at tage sig tid til at få det bedste – ikke det meste – ud af livet. Bogens formål er stille at starte en rolig hverdagsrevolution og inspirere danskerne til at sænke farten i accelerationssamfundet.

Langsom Livsstil er Karen Pallisgaards begreb, der har afsæt i den internationale Slow Movement. Bogen sætter ord på de tendenser, der peger i retning af behovet for mere ro og en ny måde at gøre tingene på. Karen undersøger hvorfor og viser hvordan. Baseret på forskning, ekspertinterview og egen praksis præsenterer hun 10 principper essentielle for vores trivsel. De handler om at sænke farten, slappe af, fordybe sig, finde fællesskab, dyrke digital selvdisciplin, komme tilbage til naturen, spise bæredygtigt, bevæge sig, sove og at tænke på døden.

Bogen er et frisk pust i en ofte tung travlhedsretorik – og den giver en optimistisk vinkel på stressproblematikken, der berører mindst hver fjerde dansker. Foruden en masse spændende og brugbar viden, får læseren konkrete råd, simple tips og langsom inspiration i en hurtig hverdag.

Undervejs i bogen taler Karen Pallisgaard med en række eksperter fra ind- og udland, bl.a. Carl Honoré, Judith Hanson Lasater, Svend Brinkmann, Bobby Zachariae, Simon Krohn, Signe Wenneberg m.fl.

Køb bogen her

 

Relaterede artikler

Forrige indlæg Næste indlæg

Comments

    • verner worm
    • 26. marts 2017
    Svar

    Mange tak for en syndsyg god bog, som du har skrevet om Langsom Livsstil. Det er den bedste bog jeg har læst inden for det sidste årstid, og jeg læser ellers en del. Du har en livserfaring som en på min alder (63). Positivt ment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0 shares

Følg også med her

Få inspiration i din inbox