Rita Christina Biza: Lad os stryge ud over stepperne

Rita er kaospilot og en af Københavns mest iværksættende kvinder. Hun er blandt andet en anerkendt DJ, kvinden bag Rita Blå’s Lopper og Burlesque Hypnotique, og selvom hun spænder vidt i sine mange aktiviteter, så er det for mig at se altid fællesskabet, der er hendes røde tråd. Rita er et power house og en samlende kraft, når det kommer til empowerment af kvinder, og det er fuldstændig umuligt ikke at føle sig opløftet, når man har været i hendes nærhed.
Hun fortæller her om sin 8. marts og kvindelige forbilleder.

Rita fotograferet af Johanne Næsby Fick

Hvad laver du i dag ?
Jeg starter dagen med at spille et dj set til Kampdagskalas og Rise and Shine i Nordvest. Resten af dagen er der aktivistiske workshops og oplæg samme sted, arrangeret af Renegade Runners. Senere tager jeg til filmaften med en flok skønne kvinder, og ser femi kult klassikere. Aftenens tema; Vagina Dentata.

Hvem er et af dine feministiske forbilleder?
Patti Smith, Frida Karlo, Viv Albertine, Erica Jong, Beyonce og Princess Nokia og mange mange flere!

Hvilken bog bør alle (kvinder) læse?
Alt hvad Lars Muhl har skrevet om Marie Magdalene. Han beskriver hendes rolle som præstinde og healer, Jesus’ partner og mentor, alt sammen ud fra en dybdegående analyse af det aremæiske sprog, som ikke lader sig oversætte til latin uden at miste en masse nuancer. For mig har det været en vigtig kilde til at forstå hvordan kvindens rolle blev skrevet ud af biblen. Og så Good Night Stories for Rebel Girls – en bog skrevet til børn og unge kvinder, som gør op med prinsessefortællingen, og istedet portrætterer 100 stærke kvinder, som har været med til at ændre verden. Fra Miriam Makeba til Ada Lovelace.

Hvad er det bedste råd en kvinde har givet dig?
Betragt dine konkurrenter som din vigtigste kilde til faglig udvikling. Hvis du ser dem som konkollegaer istedet, kan I sparre, støtte og skabe en lang række muligheder for hinanden. Sagt af Magrethe Bak – iværksætter og underviser. Tror at hvis vi kvinder i højere grad tog den disciplin til os, ville vi stryge ud over stepperne.

Følg Rita her

Tags: , , ,

Relaterede artikler

Forrige indlæg Næste indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0 shares

Følg også med her

Få inspiration i din inbox