Meditation kan mindske stress, regulere nervesystemet, give dybere ro, bedre helbred, større overskud og hjælpe os til at navigere nærværende gennem livets lort, lagkage og leverpostej. Det er som medicin mod det moderne liv i overhalingsbanen, men det kan være svært at komme i gang og etablere en fast meditationspraksis.
I foredragets første del giver Karen en jordnær introduktion til meditationens vidunderlige verden og deler brugbar viden og inspiration med konkrete tips til at gøre meditation til del af dit liv og således mindske stress, få dybere ro, mere glæde og overskud i dit liv. I foredragets anden del instruerer Karen publikum i forskellige meditationsteknikker - for ikke overraskende, så virker meditation kun, hvis man rent faktisk gør det.